Fysioterapi cykling  & triathlon

Cykling, løb & triathlon er mit absolutte speciale som fysioterapeut.

Igennem årene har jeg behandlet mange patienter på alle niveauer og indenfor alle aspekter af specialet.
Min fysioterapeutiske baggrund, kombineret med min egen erfaring som atlet & træner indenfor løb, cykling & triathlon, giver den optimale tilgang, som behandler af skader indenfor området.

I et behandlingsforløb prioriterer jeg at atleten træner (nedsat mængde/intensitet). Erfaringen er, at det giver det bedste resultat og man derved undgår at skulle starte forfra efterfølgende.

Fysioterapi cykling (triathlon)

Cykling er overordnet skånsom, da der ikke er fuld vægtbæring. Rytteren er dog fikseret via pedaler, sadel & styr. Dette kan udfordre nogle ryttere.

Problemerne kan også relatere sig til generel træningstilstand, fysiologi & anatomiske skævheder, som bliver udfordret når belastningen bliver for stor.

Bikefit er normalt grundstenen i behandling af cykelrelaterede skader. Det primære er at afhjælpe & identificere årsagen, normalt via bikefit. For at kunne fjerne symptomer og smerter, er det nødvendigt at kende årsagen. Ofte vil behovet for fysioterapeutisk intervention identificeres i forbindelse med et bikefit, da problemerne kan vise sig ikke kun at relateres til positionen.

Hvad indeholder fysioterapi til cykelryttere (triathleter)?

Fysioterapi indledes med en personlig samtale, hvor vi finder et fælles mål for det videre forløb. Derpå følger en dybdegående fysioterapeutisk undersøgelse. Kroppen undersøges & testes, for at afdække svagheder i muskler & led, samtidig med at anatomiske ubalancer identificeres.

Det videre forløb

Behandlingen vil altid være individuel, baseret på bikefit og den fysioterapeutiske undersøgelse. Typisk vil det være korrektion af positionen på cyklen, kombineret med specifik træning Dette suppleres med manuel behandling, indlæg, tape, laser mv., alt efter behov.

Vejledning i relation til træning på cyklen, vil altid være en del af forløbet, for at sikre behandling & korrektioner får de rigtige arbejdsbetingelser.

Forebyggelse af cykel skader

Ovenstående kan også være baggrunden for optimering eller en forebyggende indsats. Processen er den samme, med fokus på at identificere og afhjælpe de samme svagheder & ubalancer nævnt ovenfor,

Se mere om skader relateret til cykling/triathlon på www.bike4fit-blog.com

@ Det er ikke tilladt at gengive dele eller hele teksten uden tilladelse fra Bike4Fit