Om Bike4Fit
Bike4Fit er drevet af interesse & passion.
Hvad enten det drejer sig om bikefit, løbeskader, svømmetræning eller undervisning, så er den røde tråd altid interesse og passion. Vi beskæftiger os ikke med noget, der ikke også er vores hobby.
Jeg (Thomas Hansen) startede med Triathlon, mere end 35 år tilbage. Mere korrekt startede jeg med løb på bane, konkurrencesvømning og cykling (licens), lang tid før der var noget der hed Triathlon. Da triathlon kom til Danmark, blev det første prioritet. Her 35 år senere, træner jeg fortsat alle 3 discipliner. Igennem årene er det blevet til + 30 medaljer, ved danske/nordiske mesterskaber (AG) i atletik/ løb, triathlon & svømning, samt 2 nordiske rekorder i svømning (master).
Født og opvokset i Nordvestjylland i en tid hvor bikefit ikke eksisterede, var det naturligt at arbejde med cyklen hjemme i garagen. Mange weekender gik, sammen med vennerne, med at nørde i og forsøge at finde marginaler eller afhjælpe problemer. Dette har fulgt mig i mit voksenliv og er en uvurderlig erfaring i dag.
I en lidt sen alder, begyndte jeg at læse til fysioterapeut. Fra første dag forsøgte jeg at målrette alt hvad jeg lærte mod svømning, cykling og løb. Over årene har det givet mig indgående indsigt i anatomi & fysiologi, i relation til cykling, løb og svømning.
De sidste 10 år har jeg fungeret som træner i mange sammenhænge. Cheftræner Kolding Triathlon Klub, træner Fitnessdk Triathlon, løbetræner Running26, Instruktør løbetræneruddannelsen DGI, personlig træner fitnesscentre mm.
I dag fungerer jeg kun som underviser for DGI/Dansk Atletik Forbund, på deres løbetræner uddannelse. Her underviser jeg primært indenfor løbeskader, fysiologiske emner og på den almindelige løbetræner uddannelse. Træner og underviser erfaringen, kombineret med manuel erfaring som fysioterapeut, på klinik, er centralt i mit daglige virke. Hvad enten der skal optimeres på et bikefit, en skade skal behandles eller en atlet svømme trænes.
De første år var firmaet mobilt, da jeg brugte kliniklokaler hvor jeg arbejdede som fysioterapeut, samtidig med at jeg lejede mig ind andre steder (Fredericia, Kolding, Vejle, odense og Esbjerg). I efteråret 2017 blev der etableret fast afdeling i “Zeta House” i Vejle. Samtidig fik udstyr og lokaler en stor opgradering, så der er professionelt og veludstyret faciliteter. Vejle er centrum for Bike4Fit, men både bikefit og personlig svømmetræning tilbydes også i Odense/Fyn.
Fra starten, tilbage i 2013, har virksomheden levet sit eget liv og gået fra en hobby, til mere end fuldtidsbeskæftigelse. I dag omfatter paraplyen Bike4Fit:
Alle aspekter af bikefit Vejle & Odense
Fysioterapeutisk behandling af skader relateret til løb, cykling & triathlon
Personlig svømmetræning trekantsområdet & Odense
CV:
Thomas Hansen født 1975
Stiftede Bike4Fit i 2013.
Uddannelse:
Fysioterapeut
Under uddannelse til Idrætsfysioterapeut
Bikefit instruktør Bioracer Motion, Belgien & NJD Sport Injuri, UK
DGI løb, cykel & fitness instruktør
– Fysioterapeutisk efteruddannelse
- Løbestilsanalyse
- Formthotics indlæg
- Supersole Indlæg
- Manipulation ryg (brystryg & lænd), bækken, hofte, knæ, underben og fod
- GLAD instruktør knæ & hofte (artrose/slidgigt)
- Skulderkursus
- Kursus Shockwave
- Fascial release
- Kinesiotape
Poserunning & natural running
Kystlivredder Trygfonden
Sergent Militærpolitiet
Oprindeligt uddannet Cand. Merc. Aud.
Erhvervserfaring:
- 2013 til nu. Instruktør Løbetræner uddannelsen DGI/Dansk Atletik Forbund
- 2016 til nu: Holdtræning gigt, hjerte, neurologi & træning i vand
- 2016-2018 Fysioterapeut, Vasegårdens Klinikker
- 2016-2017 Cheftræner, Kolding Triathlonklub
- 2013 til 2016: Fysioterapeut Fysiodanmark Vejle
- 2014-2016 Svømmetræner Fitnessdk Triathlon
- 2012 – 2015 Underviser Gigtforeningen
- 2012 -2014 Hjælpelærer Træning og Bevægelser, Fysioterapeut uddannelsen Odense
- 2012-2014 Freelanceløbetræner Running26
- 2011-2015 Træner Triathlon & Løb Fin Form
- 2011-2015 Personlig træner Fin Form
- Tax Manager, 13 år i den finansielle branche
Andet:
- Tilknyttet løbeskadeprojekterne Runsafe, Aarhus Universitet
- Aktiv Triatlet (licens fra 1991)
- Aktiv konkurrencesvømmer
- Atletik (konkurrence 1988 – 1993)
- Cykelrytter (licens 1985 – 1990)
- + 30 medaljer danske/nordiske mesterskaber svømning, atletik/løb, triathlon (Age Group),
- Tidligere indehaver af 2 nordiske rekorder i svømning (master)
- + 25 års erfaring indenfor styrketræning
Juridiske oplysninger:
CVR: 35905146 (juridisk navn Fys5)
@ Det er ikke tilladt at gengive dele eller hele teksten udentilladelse fra Bike4Fit
Social Contact